De internationale klimaforhandlinger

1. Hvem er IPCC?
2. Kan man stole på FN's klimapanel, IPCC?
3. Hvad er en COP?
4. Hvad blev resultatet af COP15?
5. Finder der stadig internationale klimaforhandlinger sted? 

1. Hvem er IPCC?
IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og er FN's klimapanel. Klimapanelet blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten "Vores fælles fremtid".

IPCC bedriver ikke selv forskning, men sammenstiller og vurderer den foreliggende videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter mv..

FN's Klimapanel udgav sin første store vurderingsrapport i 1990, og i 2007 kom den fjerde og seneste af panelets hovedrapporter om global opvarmning. Den femte vurderingsrapport forventes udsendt i 2013-2014.

Klimapanelets hovedrapporter bygger på flere tusinde klimaforskeres arbejde og rapporterne har haft stor betydning for udviklingen indenfor de internationale klimaforhandlinger.

Siden FN's klimakonvention, UNFCCC, trådte i kraft i 1994, har IPCC desuden ydet teknisk og videnskabelig rådgivning til klimakonventionens organer.



2. Kan man stole på FN's klimapanel, IPCC?
FN's klimapanel, IPCC, bedriver ikke selv forskning, men vurderer den foreliggende forskning. Alligevel har der fra tid til anden været kritik af IPCC's arbejde. I begyndelsen af 2010 blev IPCC f.eks. kritiseret, fordi der er fundet flere fejl i deres klimarapport fra 2007.

I 2010 bad FN’s Generelsekretær en sammenslutning af videnskabelige selskaber og akademier fra en række lande, det såkaldte Inter Academy Council (IAC), om at evaluere IPCC’s regler og procedurer anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Panelets seneste hovedrapport. Rapporten fra IAC sætter ikke spørgsmålstegn ved IPCC's budskab om at vi ser en menneskeskabt global opvarmning. Generelt anerkender rapporten IPCC's vigtige og omfattende arbejde. IAC's rapport peger dog på, at IPCC’s processer og procedurer kan forbedres på nogle områder. F.eks. burde IPCC, ifølge IAC, sikre mere gennemskuelighed i udvælgelsen af forfattere og benyttet litteratur.

Læs klima- og energiministerens kommentarer til IAC's anbefalinger til IPCC i pressemeddelelsen "Ekstra lektier til FN's klimapanel". Læs også DMI's nyhed om evalueringen af IPCC.



3. Hvad er en COP?
COP står for Conference Of the Parties. COP'en er det øverste organ i de internationale klimaforhandlinger og i andre forhandlinger under FN konventioner (f.eks. konventionen om biodiversitet). Og på disse konferencer bliver alle større beslutninger med betydning for konventionen taget. Der afholdes en COP hvert år, og alle lande, der har underskrevet FN’s Klimakonvention, er repræsenteret.

COP15, dvs. den 15. konference i rækken, blev afholdt i København i 2009.

Du kan læse mere om COP'erne og klimaforhandlinger på ministeriets side om dem. 



4. Hvad blev resultatet af COP15
På COP15 lykkedes det en repræsentativ gruppe af lande, inklusiv alle verdens store økonomier, at nå til enighed om Copenhagen Accord*, også kaldet Københavnsaftalen på dansk. Gruppen bag Københavnsaftalen inkluderer lande, der står for over 80 % af drivhusgasudledningerne.

Nogle af de centrale elementer i Københavnsaftalen blev bl.a.:

• At der blev sat et fælles mål om, at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 grader som følge af menneskeskabte klimaforandringer.
• Der kom fokus på tilpasningsindsatsen, på skovområdet og teknologiområdet.
• Der kom penge på bordet. Københavnsaftalen indeholder bl.a. formuleringer om, at der skal afsættes et betydeligt milliardbeløb, som en ny Grøn Klimafond

Ja – de lande, der har tilsluttet sig FN's Klimakonvention, mødes hvert år til den årlige store klimakonference (Conference of Parties, COP). COP16, blev afholdt i Cancun, Mexico, i december 2010. COP 17 vil blive afholdt i Durban i Sydafrika i 2011.

COP16-mødet i december 2010 resulterede i Cancun-aftalen, der indeholder dele af Københavnsaftalen. Men modsat Københavnsaftalen er Cancunaftalen juridisk bindende dvs. at landene har skrevet under på, at de vil overholde Cancun-aftalens indhold.

Nogle af hovedpunkterne i Cancunaftalen blev følgende:

• Temperaturstigningen i verden skal holdes under to grader.
• Der oprettes en Grøn Klimafond, der skal administrere klimabistand fra den rige del af verden til den fattige. Fonden skal råde over 100 milliarder dollar om året fra 2020. På kort sigt - frem til slutningen af 2012 - skal der afsættes 30 milliarder dollar til hurtig bistand.
• Den rige del af verden skal give støtte til at forhindre ødelæggelse af regnskove, og udviklingslande skal udarbejde planer for, hvordan de vil forhindre afskovning.
• Cancunaftalen opfordrer til nye forhandlinger om Kyotoaftalen med henblik på at forlænge den, når den udløber i 2012.